Nød, næstekærlighed og nationalitet – lad os håbe næstekærligheden bider sig fast
20-01-2010

Af: Ninna Hoegh

I disse kolde vintertider oplever vi, at mange mennesker ønsker at hjælpe de hjemløse. Det er dejligt og viser, at vi ikke er os selv nok.

Nu har det efterhånden været rigtig koldt så længe, at selv de udenlandske hjemløse, som hidtil ikke har kunnet rummes under vores næstekærlighed, har fundet nåde hos selv socialministeren, som synes, at de skal skærmes for kulden og frosten.

Ministeren går endda så vidt, at hun har oprettet en særlig pulje, som kan bevillige penge til støtte for private nødherberg. Det er slet ikke så dårligt endda.

Jeg håber at næstekærligheden, ligesom kulden, kan bide sig fast og at ministeren sammen med kollegaer fra resten af EU vil benytte 2010, som er EU's officielle år til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse, til at agere proaktivt i forhold til hjemløse – også de hjemløse, som krydser Europas grænser og prøver at skabe sig et liv i et fremmed land.

Hvad med at bruge Fattigdomsåret til en snak med kollegaerne om, hvordan man kan hjælpe på tværs af grænser? For nøden har ingen nationalitet, og skulle man mene det, så er der jo altså også danskere, som lider nød på gaden i andre lande.

Inspirationen til arbejdet kan måske findes lokalt. Københavns Kommune har tidligere forsøgt at få lov til at oprette et særligt transitrum, hvor man kan hjælpe udenlandske hjemløse – men har så vidt vides ikke fået lov til dette – eller Danmark kunne sammen med EU-formandskabet tage teten og invitere til ideudveksling med henblik på at afskaffe hjemløsheden i hele Europa.

Reglerne om rettigheder og pligter findes i flere forskellige love – Udlændingeloven – EU's opholdsdirektiv og Lov om aktiv socialpolitik. Men det er noget af en jungle at finde rundt i både for de hjemløse og for de organisationer, som hjælper hjemløse. Der er et stort behov for klarhed og debat og diskussion i rimeligheden af hjælpemulighederne. Som det er lige nu, oplever socialarbejderne at de skal udføre grænsekontrol og afvise nødlidende ved døren til herberget pga. nationalitet– det er ikke rimeligt for nogen parter.

Danmark er en del af EU og som følge heraf kan udlændinge opholde sig lovligt i Danmark i 3 måneder – og hvis de søger arbejde, kan de være her lovligt i 6 måneder uden krav om registrering, idet der er fri bevægelighed for arbejdskraften.

Unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til ophold så længe de ikke bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system. De hjemløse, som ikke kan finde arbejde, må altså ikke blive en urimelig byrde for vores sociale system - dvs. teksten siger faktisk, at de må godt blive en byrde, bare den ikke er urimelig … Det er da en diskussion og uddybning værd set fra en humanistisk vinkel (kilde EU's opholdsdirektiv art. 14 stk. 1 og samme art. 6)

Samtidig er det sådan, at EU borgere ikke automatisk må sendes ud af landet – også selv om de benytter sig af det sociale system. EU borgere kan kun sendes ud af Danmark af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed – ikke på baggrund af økonomiske betragtninger (EU's opholdsdirektiv, art. 27 stk. 1)

Praksis i Danmark lige nu er en anden. Udenlandske hjemløse må ikke benytte offentligt finansierede herberger og varmestuer  – de kan kun få helt akut lægehjælp og hjælp til at blive sendt ud af landet.

Der er altså både behov for både en afklaring af reglerne, men også en humanistisk diskussion, som bør føre til fastsættelse af nogle minimums-standarder både på dansk og europæisk niveau. Samtidig må vi holde fast i det, virkeligheden på gadeplan viser os – at der til enhver tid vil være en gruppe hjemløse udlændinge – de ser ingen mulighed i at rejse hjem.

De, der kommer her, kommer her ikke for at nasse. De ønsker at arbejde, fordi de ønsker at hjælpe sig selv og familien til et bedre liv. Men vi må se i øjnene, at for en mindre del af gruppen vil det ikke lykkes – de risikerer at udvikle et misbrug – andre har eller udvikler psykiske lidelser, mens de bor på gaden. Og det er den gruppe, som er ekstremt sårbare og svære at hjælpe. En tælling fra SFI viser, at der i Danmark i uge 6 i 2009 var 4.889 personer, som var hjemløse. Af dem angives det at 21 procent er udlændinge (i runde tal omkring 1.000 personer), så der er ikke tale om at hele Østeuropa skal inviteres til at få sociale ydelser i Danmark. Heller ikke selv om dette tal skulle vise sig at være ti gange så stort.

Jeg er fuldstændig klar over, at der ikke findes nemme løsninger og har da heller ikke selv en mirakelkur klar. Mit beskedne nytårsønske skal blot være, at vi tør se virkeligheden som den. Og at næstekærligheden rækker, også når der ikke er 10 grader frost – at vi tør debattere løsninger på tværs af landegrænser, og at vi tør byde de hjemløse velkomne ind i samfundet - også selv om det koster. For der vil til alle tider være hjemløse på gaden – også udenlandske.

 

Klummen blev bragt i Politiken 20. januar 2010 under debat.