Af: Ann Dorthe Lunde
Man skulle tro det var en dårlig aprilsnar, men det er langt fra forår der er i luften. Kulden er så småt sat ind, og der er allerede mangel på herbergspladser. Men ikke nok med at der ikke er plads på herbergerne, vi oplever også at nogle hjemløse bliver mødt med krav om at have en økonomi, f.eks. i form af kontanthjælp eller pension, før de kan komme i betragtning til et værelse på et herberg.
Kan det virkelig være rigtigt, at det er den hjemløse selv, som lever på gaden og har det svært med at finde mad og varme, der skal komme med både økonomi, ressourcer og selv skal løse sin egen situation? Der burde være professionelle ressourcer i Københavns Kommune til at varetage den økonomiopgave.
Vi arbejder for at hjælpe mennesker, som er virkelig dårligt stillet, og prøver at få dem inkluderet i samfundet, så kan det ikke være rigtigt, at man allerede ved indgangen til et herberg møder den her ekskluderende visitation. Uanset om man som professionel arbejder indenfor eller udenfor, så har vi en fælles opgave og et fælles mål, som er at hjælpe de svageste i samfundet.
Det her det handler om mennesker, og afvisningen kan være ødelæggende for en udviklingsproces, hvor den enkelte over tid har arbejdet sig hen mod at komme væk fra gaden.
Når først motivationen for at gøre noget er der hos et menneske, så skal man tage det alvorligt. De mennesker vi møder i vores arbejde, er mennesker som ikke har mange ressourcer, det er mennesker som har oplevet utallige svigt. Man er nødt til at tage situationen alvorligt og være der, når de giver udtryk for noget, de godt kunne tænke sig, og som jo indebærer en positiv udvikling, og er udtryk for noget konstruktivt i deres liv.
Det er jo ikke fordi ønsket er et værelse på D' Angleterre, det er trods alt blot et beskedent værelse på et herberg, vi snakker om.
Tænk endelig at turde at bede om hjælp, og så bliver man mødt af kravet om at skulle være på kontanthjælp eller på pension.
Det bider jo sig selv i halen. For at få en økonomi, skal du have et værelse, hvor du bliver registreret, men for at få et værelse og blive registreret, skal du have en økonomi. Det er jo en cirkel, man ikke kan bryde, og det er fuldkommen uoverstigeligt for den enkelte endsige at forholde sig til.
Hvad nu hvis man i stedet for sagde: Ved du hvad, jeg kan godt forstå dig, det er koldt, du er hjemløs, og det er svært at finde mad. Kom du ind og få det værelse, og så skal vi nok tage ansvar for økonomien, så du kan slappe af og få ro på.
Det er hverken rimeligt eller forsvarligt, at det bliver gjort til et individuelt problem for den enkelte hjemløse. Det må være et politisk, administrativt og fagligt professionelt ansvar at tage fat om det her. Den hjemløse har nok at gøre med at overleve på gaden, specielt nu hvor kulden snart for alvor sætter ind.