I den svenske netavis DN.se kunne man d.20. marts 2010 læse, at to mænd med rumænsk statsborgerskab er blevet dømt til et års fængsel ved en svensk domstol for menneskehandel. De havde tvunget to 16-årige drenge til at rejse til Sverige og tvunget dem til at begå kriminalitet.
Anklageren udtrykker efter dommen tilfredshed med, at domstolen endelig forstår, at der findes noget, som hedder menneskehandel, selvom det ikke drejer sig om at udnytte mennesker gennem at tvinge dem til at tjene penge ved prostitution.
Idag, d. 23. marts 2010, kan man så i Politiken læse en artikel "Derfor er der rå rumænere", der gør opmærksom på de konsekvenser Ceausecus Rumænien har haft for de børn, der er vokset op med overvågning, forfølgelse, og som er blevet behandlet som dyr. Som der står i artiklen"Diktaturets brændemærke slipper man ikke lige af med, fordi diktatoren er væk".
Nu har vi som medlem af EU besluttet, at landet Rumænien er godt nok at have med i fællesskabet. Det betyder sikkert også, at det kan betale sig at have det med.
Men så er det altså at også dem, som opfører sig skidt, vil have en del af kagen. Og de, der opfører sig skidt, er ikke bare en slags. Nogle er ofre, andre er udnyttere.
Der bliver flere og flere mennesker fra Østeuropa, der kommer til Danmark og det øvrige Vesteuropa. I diskussionen om hvordan vi skal behandle dem, dukker masser af påstande op, og de får ofte lov til at blive til myter og derfra til at blive fuldbyrdede sandheder i vores daglige omtale af dem.
Sandheden er naturligvis, at også rumænere er af mange slags, og at man ikke skal dømme de mange hjemløse østeuropæere ud fra nogle fås kritisable adfærd. Og sandheden er naturligvis også, at for de fattige og socialt svage rumænere er et liv som hjemløs i Danmark i en periode langt bedre, end det de kan opnå i deres hjemland.
Den svenske dom er værd at huske, når man taler om den aktuelle migration inden for Europa. Det behøver ikke kun at være børn, der udsættes for tvang. Er man fattig nok og har lånt penge til f.eks. en nødvendig operation, og man ikke kan betale tilbage, er det bestemt ikke utænkeligt, at de der har udlånt pengene presser på og tvinger også voksne til tiggeri i et fremmed land - eller at personen selv ser det som sin eneste udvej.