At vide noget om hjemløshed
03-11-2009

Af Preben Brandt

Siden 2004 har jeg efterspurgt et seriøst tal på omfanget af hjemløshed i Danmark i stedet for, at vi bare som hidtil nøjedes med at gætte og kun vidste, hvor mange personer, der benyttede sig af de midlertidige botilbud til hjemløse.

For en måned siden kom så den anden officielle tælling og kortlægning af hjemløse i Danmark. Tællingen er som den første gennemført af SFI. Så nu ved vi for alvor noget om hjemløshedens omfang, og hvordan hjemløsheden ser ud, hvad angår alder, køn og andre simple parametre. Vi har gjort hjemløshed målbart, men med den begrænsning, at sådan en tælling kun måler omfanget og intet siger om, hvor tungt det er at være hjemløs for den enkelte, eller hvor tungt et socialt problem hjemløsheden er i samfundsmæssig sammenhæng. Med de to hjemløsetællinger, der er gennemført i henholdsvis 2007 og 2009, har vi altså fået ret godt styr på antallet af personer, der er hjemløse i Danmark.

Dog. Jeg ved, at der har været mange indvendinger mod tællingerne, og jeg kan også læse, at det ikke er alle de institutioner og organisationer, der er blevet spurgt om de nødvendige oplysninger, der har svaret. De kan have mange grunde til det. Jeg kan bare ikke forstå det, hvis afvisningen over for at deltage skyldes en principiel uvilje mod selve undersøgelsen eller mod at kende et tal for omfanget af hjemløshed. Derimod forstår jeg så udmærket, hvis den form og de metoder der er brugt og de resultater, der er kommet ud af de to tællinger, bliver diskuteret. Sådan bør det være med god videnskab, den skal naturligvis udover at give ny viden og indsigt også udsættes for at blive set efter i sømmene, og så skal den give anledning til nye tanker og overvejelser.

Får vi så det med disse to tællinger? Det mener jeg. I de 30 år, jeg har beskæftiget mig med mennesker, der er hjemløse og med hjemløsheden som et socialt fænomen, har vi kendt antallet af og profilen på de personer, der har taget ophold i de midlertidige botilbud. Ud fra det tal og gætterierne på hvor mange hjemløse, der var uden for botilbuddene, har omfanget af de sociale indsatser været lagt tilrette. Og hvor har vi dog gættet, os der sad inde med den fornødne erfaring og viden. Og hvor har vi været upræcise og inkonsekvente. Antallet er flagret op og ned, enhver har følt sig fri til at udtale sig om stadig voksende antal hjemløse, og vi har følt os fri til at glemme at angive, om de tal som vi foreslog, var tal for en enkelt dag eller antal af personer, der havde været hjemløse i løbet af året. Det er tilsyneladende svært at lægge en vane, også en dårlig vane, fra sig, for det sker stadig, at nogle udtaler, at de nægter at tro på tallene fra hjemløsetællingerne, og derfor vælger at fastholde deres egen fornemmelse uden at argumentere med andet end at sådan tror de, at det er. Men det er forhåbentlig bare et overgangsfænomen. Metoden, der er anvendt til dataindsamlingen, kan medføre en begrænset undervurdering af antallet af hjemløse, men jeg har svært ved at se, at der skulle være noget, der taler for, at denne underestimering er særlig stor. Jeg mener, at der er så mange private og offentlige organisationer, der giver ydelser til hjemløse, og at netværket derfor er så tæt, at det kun kan være ret få, der falder helt udenfor. Nu har vi så to tællinger, der på et sikkert grundlag fortæller os, at der over de sidste to år ikke har været noget særligt udsving i antallet af hjemløse borgere, hverken på nationalt eller lokalt niveau. Der er nogle små forandringer i enkelte kommuner og også lidt ændringer i profilen af hjemløse personer. Men det hører til i småtingsafdelingen. Vi ved også, at der i de forløbne to år, ikke er sket markante ændringer i samfundet i forhold til at bringe borgere ud i hjemløshed eller forandringer i tilbuddene til hjemløse, som enten kunne forøge eller formindske antallet. Den viden, vi nu sidder inde med, må også betyde, at der er god grund til at antage, at hvis der ikke sker et eller andet, planlagt eller spontant, må antallet også i de kommende år holde sig på omkring 5.000 – 6.000 hjemløse ved en tælling i en enkelt uge.

Men der sker noget. I øjeblikket lægges sidste hånd på at få sat den politisk vedtagne hjemløsestrategi i gang. Der er sat 500 millioner kr. af til en øget indsats til reduktion af hjemløsheden. Pengene skal bruges over de næste fire år, altså 125 millioner kr. om året. Det vil nu være muligt at måle i tal, om strategien er god nok, og om de 500 millioner kr. bliver brugt hensigtsmæssigt. De hjemløsetællinger, som må forventes at blive gennemført i 2011 og 2013, vil fortælle os det. Jeg skriver, at der ikke gennem de sidste 2 år er sket markante ændringer i samfundet, som kunne have betydning for om antallet af mennesker, der lever som hjemløse, skulle være øget eller formindsket. Det har jeg jo ikke bare sådan ret i. Man kunne diskutere, om det voksende antal borgere, der tager hertil fra andre EU-lande for at søge arbejde eller andet, og som ikke har noget sted at bo, skal opfattes og tælles med som hjemløse. Jeg mener ikke, at disse personer skal registreres som hjemløse i forbindelse med en formel hjemløsetælling, først og fremmest af den grund at man ikke kan vide, om de har en bolig i deres hjemland og dermed ikke er hjemløse i den forstand som definitionen, der er lagt som grundlag for tællingen, angiver.

Da hjemløshed er et socialt fænomen, og indsatsen med at yde hjælp til mennesker, der er hjemløse, er beskrevet i den sociale lovgivning, og kun dækker borgere, der er bosat og registreret her i landet, falder udlændinge, der er her på midlertidige betingelser, heller ikke ind under gruppen, som Danmark for tiden er ansvarlig for i juridisk forstand. Men moralsk, derimod, kan der efter min mening ikke være tvivl om, at vi må påtage os et ansvar for alle, der lever på gaden uden midler til at klare sig. Og der er intet, der tyder på, at lige det aspekt ved hjemløshed skulle blive mindre i de kommende år og dermed også komme til at udfordre os yderligere etisk og juridisk.

Tællingerne bekræfter, at der er relativt flere personer, som er hjemløse i de store byer, end i de geografisk store og derfor tyndt befolkede kommuner og yderområder. Forklaringen har hovedsageligt været, at hjemløshed overvejende er et produkt af urbanisering. Metoden i tællingerne bygger på, at hjemløshed defineres som mangel på en bolig. Men måske hænger den relativt lavere andel af hjemløse i tyndt befolkede områder lige så meget sammen med, at boliger her er billigere, endda for særlig dårlige boliger meget billigere, og at hjemløsheden også findes hos mennesker, der har en bolig. Det åbner for, at vi også bør se hjemløshed som mere end blot fraværet af en bolig. Er hjemløs det samme som ikke at høre hjemme? Hvorfor bliver et menneske hjemløs? Hvor mange alvorlige og varige følger har det at have levet som hjemløs i en periode? Hvordan kommer man ud af hjemløsheden? Bliver man senere et velintegreret medlem af samfundet?

Det er forbløffende så tilfældigt og forskelligt, der vil blive svaret på disse spørgsmål. Vi ved alt for lidt om det enkelte menneske og hjemløshed. Jo, vi som også beskæftiger os med praksis, ved selvfølgelig hver især en masse. Men der bliver det, hos hver af os, og bliver fortolket ind i vores private forståelsesramme. Min egen erfaring fra de år, jeg har mødt det enkelte hjemløse menneske, er, at vejen ind i hjemløshed er lang og fyldt med nederlag. De første skridt i den retning tages for mange, der senere bliver hjemløse, allerede i en vanskelig barndom. Det er smerteligt og invaliderende at være hjemløs, og det er de fleste, der aldrig helt forvinder de sociale og psykiske følger af hjemløsheden.

Hjemløshed kan ikke kun betragtes ud fra rå tal. Men det er vigtigt at kende tal, hvis man vil se, hvordan det står til med viljen til at gøre noget ved hjemløsheden. Men vi må også have meget mere indsigt i og meget mere viden om det, der berører det enkelte menneske for at kunne gøre det rigtige. Dér skal der anden forskning til. Og den savner jeg lige så meget, som jeg engang savnede tællingsundersøgelserne.

Kronikken har været bragt i SOCIAL FORSKNING 3/2009, som udgives af SFI. Se hele bladet her