At bygge bro – en nødvendig del af gadeplansarbejdet
14-09-2010

Af: Ann Dorthe Lunde

Vejen til offentlige ydelser er brolagt med krav, regler og rammer, som man ikke kan leve op til, når livet leves på gaden og er præget af f.eks. sygdom, sindslidelser, manglende socialt netværk og misbrug. Disse mennesker har brug for hjælp og støtte for at modtage de ydelser, de lovformeligt har krav på.

Min erfaring er, at mange af dem som gerne vil ind i systemet, men som er udenfor, kan synes det er meget uoverskueligt, for hvor skal man starte?, og dem der måske egentlig godt ved, hvor man skal starte, de har ikke lyst til det, fordi det er for svært, og de skal igennem for mange sagsbehandlere. Der er også nogle i den her gruppe af brugere, som føler sig svigtet af det offentlige system, og rigtig mange føler sig ikke hørt og har dårlige erfaringer med i rygsækken – og så kan det være nemmere helt at lade være.

Derudover er der nogle der har psykiske problemer, nogle som er psykotiske, og som ikke vil tage imod hjælp fra det offentlige pga. paranoide tanker eller vrangforestillinger.

Som gadeplansmedarbejdere i projekt UDENOR har vi fordel af ikke at repræsentere 'systemet'. Der er nogle brugere, som gerne vil have kontakt med os, netop fordi vi er udenfor systemet. Vi kan skabe kontakten og få relationen, og når relationen bliver så god og stabil, at vi kan drage andre ind over, kan vi gå ind og brobygge til kommunen, såfremt den enkelte ønsker det.

Brobygning er en del af helhedssynet i relationsarbejdet. Når man først har fået en relation der er stabil og tillidsfuld, så er det man kan prøve at inddrage andre samarbejdspartnere, andre fagfolk, andre professionelle, så man får andre øjne på brugeren. Det handler om at bygge bro mellem brugeren og andre professionelle og frivillige i forhold til at kunne hjælpe brugeren hele vejen rundt, og dække de behov den enkelte har bedst muligt.

I brobygningsarbejdet kan det også være nødvendigt at handle proaktivt og tage kontakt til andre, inden behovet opstår. Det handler om at afklare hvilke muligheder, man kan tilbyde borgeren i relationsarbejdet. Det er derfor vigtigt at have et bredt netværk af samarbejdspartnere og vide hvad de kan tilbyde, så borgeren ikke skal ti steder hen, men måske kan nøjes med at møde op ét enkelt sted.

I mit arbejde har jeg gode oplevelser med samarbejdspartnere, særligt med de tilbud der er til udsatte i Københavns Kommune. Fordi vi er en privat organisation har vi ingen myndighed, vi har ingen autoritet, så vi er afhængige af at kunne skabe kontakt og brobygge til det offentlige system. Det er så vigtig en del af vores arbejde, fordi vi er udenfor og arbejder med de mennesker, der er udenfor. Brobygning er derfor et naturligt led i arbejdet og i relationsarbejdet.

Brobygning er både af praktisk karakter men også af social karakter. Der bliver ofte fokuseret på det første, men brobygning handler også om at få kontakt, at skabe nye relationer. Man kan tænke meget praktisk i helhedssynet, men det er ligeså vigtigt at tænke relationer og kontakt ind i helhedssynet, fordi mennesker grundlæggende er sociale og har brug for kontakt – også selvom kontakten er til professionelle.

Som det ser ud nu, er brobygning derfor en nødvendig forudsætning for, at hjemløse får mulighed for at være inkluderet i samfundet, i stedet for at blive yderligere ekskluderet.